Fra begyndelse til udgivelse: 4

Novellernes korte form tiltrak mig. Jeg ved ikke om det var fordi, at en roman var for uoverskueligt eller fordi jeg havde et hav af ideer, at jeg satsede på den korte form. Handlingerne var stadig syrede – En bager hvis hænder begynder at bløde, som på en anden helgen, En kranfører, der ikke vil ned fra sin kran, En arkitekt der havner i en tunnel som ingen ende vil tage osv.
Inspiration til prosaen fandt jeg hos Raymond Carver, Judith Hermann, Hemingway, Simona Vinci osv. Men indholdet kom fra de magiske realister, Angela Carter, Kafka, Gabriel Garcia Marquez…
Det gode ved at jeg valgte den korte form var, at jeg relativt hurtigt kunne afslutte en tekst og siden gennemskrive den igen, lade den modne og gennemskrive endnu engang. Det blev en form for stiløvelser, som var tiltrængt og vigtigt som bare den.
På det tidspunkt flyttede jeg en del rundt – først Tyskland, derefter England og endelig Sverige, hvor jeg bor nu. Jeg blev gift med min Cubanske kone, blev pap-far til hendes søn og endelig rigtig far til min egen søn. Der var mange gode undskyldninger for ikke at skrive og jeg brugte en ganske god portion af dem - derfor trak det ud.
Endelig en Nytårsaften, tror jeg det var, gjorde jeg op med mig selv at, fra nu af skulle der skrives i mindst en time hver dag. Jeg fortalte min kone at det var hvad jeg ville og at det virkelig betød noget for mig - derefter gik jeg i gang.
Jeg stod op klokken 6:00 og skrev til 7:30 – hver dag. Jeg mener det var hos Stephen King i hans bog om skrivning (On writing) at jeg læste en af de vigtigste lektioner om at skrive en bog – ”Skriv med døren lukket og sørg for at have lim i rumpen”
Venter man på den rette inspiration, den rette udsigt, den rette computer, papir, pen, musik, kaffe, cafe, land, tidspunkt for at kunne skrive, venter man for evigt og for aldrig noget færdigt.
Jeg blev færdig og sendte for første gang ind til et forlag. Selvom det ikke er velset at sende til flere forlag på en gang, gjorde jeg det alligevel og forberedte cirka ti brune konvolutter med min nye novelle samling.
Det varede ikke længe før standard afslagene dukkede op i min postkasse. Tre af dem var dog anderledes.
Gyldendal: Takkede nej, men havde vedlagt en kort udtagelse hvor de roste min evne til at holde fast i et enkelt omdrejningspunkt og ikke springe i øst og vest. De mente, at jeg havde en tendens til at udpensle alt og efterlade meget lidt til læserens fantasi, hvilket var noget der trak kvaliteten ned. Desuden var mit sprog gammeldags.
Batzer: Takkede også nej, men gav mig et råd som jeg virkelig har taget til mig – ” Du erstadig ung og har fremtiden foran dig, og det at skrive er ingen spøg, men kræver stor øvelse, og en nådeløs evne til at kassere.”
Facet: Accepterede faktisk mine noveller og ville udgive dem, men på den betingelse at jeg stod for en del af finansieringen. Jeg tænkte længe og var tæt på at sige ja, men besluttede endelig ikke at lade mig friste. Det var mit først forsøg med at sende ind til forskellige forlag, men skulle bestemt ikke blive mit sidste. Jeg måtte op på cyklen igen.